Anmeldelse: Iliaden. I instruktør Elin Arbos medmenneskelige hænder bliver Iliaden på Betty Nansen Teatret en fortælling om ugengældt kærlighed, krigens kvindelige ansigter og alle de unge, anonyme døde på enhver slagmark. Det er særdeles fabelagtigt.
Slagtebænk Troja
Enhver krig er en tragedie, der kan brydes ned i mindre tragedier. Det synes at være det ordnende princip i den dramatisering af Iliaden, der netop nu kan opleves på Betty Nansen Teatret.
Ganske vist er rammefortællingen den samme, som vi kender den fra oldtidskundskab: Krigeren Achilleus nægter at slås mere for kong Agamemnon i den trojanske krig, der har til formål at tilbageerobre den smukke Helena, fordi Agamemnon har taget den trojanske krigsfange/sexslave Briseïs fra Achilleus.
Del:
