Anmeldelse: Is-slottet. Hvad stiller man op, når man er en lille pige, der har mistet den bedste veninde, man aldrig nåede at have? Tarjei Vesaas’ norske klassiker Is-slottet er blevet til smuk og sørgelig scenekunst på Republique.
Siss og Unn for altid
Det er en disciplin for sig, når voksne skuespillere skal gestalte børn. Ofte bliver det pattet og karikeret, og skuespilleren har det med at spille »et barn« og ikke dét barn, som findes i historien, og som – ligesom alle andre mennesker – er sin personlighed, før det er sin alder.
Alene derfor må dramatiseringen af den norske forfatter Tarjei Vesaas’ Is-slottet fra 1963 have repræsenteret en udfordring for instruktør Anja Behrens og de to hovedroller, Maria Rossing og Karin Bang Heinemeier. Men efter instruktør Amanda Ginmans succesopsætning af Tarjei Vesaas’ Fuglene i 2025, har man på Republique tydeligvis vurderet, at det var vovestykket værd.
