Vi starter i Jylland, i hvis moser de flotteste sorte fyre er fundet.

På Moesgaard lidt syd for Aarhus forekommer Peter Hambro Mikkelsen at være født til jobbet som øverste ansvarlige for konservering og bevaring, når han med tydelig arbejdsglæde og virkelyst pendulerer mellem magasinerne og de naturvidenskabelige laboratorier. Hambro er en venlig, selvsikker mand med fast håndtryk og lunt aarhusiansk sprog; én, man uden et sekunds tøven vil betro Grauballemandens fremtid som død. Som leder af bevaringsafdelingen og ph.d. i arkæobotanik opfatter Hambro sig selv som »tingenes talsmand«, hvad angår bevaring; han blander sig ikke direkte i deres museale relevans.