Sidst i køen

– Frederik Birket-Smith, direktør for Strøm, Danmarks organisation for elektronisk musik. De hedonistiske drukfester i Alperne blev set som arnestedet for coronaepidemien i Danmark. Du arbejder selv med tætpakkede fester med elektronisk musik, hvad tænkte du, da de her historier begyndte at dukke op?

»Jeg tænkte: Det er jo ikke natklubravere, men hr. og fru Danmark, der har stået dernede i Alperne til biergarten og har taget virussen med hjem. Ikke dermed sagt, at det var deres skyld, men det var ikke os. Dernæst tænkte jeg: Hvad kommer det til at betyde for os?«

– Og hvad er svaret?

»Vi ved det desværre ikke. De udtalelser, der har været fra Kulturministeriet og Statens Kunstfond, har været så vage, at ingen i de her musikmiljøer eller i natklubbranchen ved, hvor man står.«

– Myndighederne skelner ikke mellem Jägerbombs og DJ Ötzi på den ene side og den elektroniske klubscene på den anden. Er fester og natteliv som helhed blevet en syndebuk sammen med hingstekåring og krydstogtskibe?

»Nej, sådan oplever jeg det slet ikke, og de branch­er og miljøer, jeg arbejder med, taler heller ikke om, at de er blevet prygelknaber. Det her rammer jo alle på tværs af generationer.«

– Hvad er status på klubscenen og det elektroniske festmiljø. Hvordan har patienten det?

»Patienten er, hvis ikke terminal, så i hvert fald bevidstløs. De to natklubber i København, der er dedikeret til elektronisk musik, var allerede tidligt ude og bede om donationer fra folk for at kunne klare den. De så, at krisen kunne blive lang, og at eftervirkningerne ville blive store, fordi man på en natklub mødes med sved, spyt og alt, hvad festen ellers indebærer. Heldigvis var der kæmpe opbakning til stederne.«

– Så de ser ud til at klare den?

»Ja, men en stor del af det elektroniske musikmiljø lever jo ikke i faste institutioner, men skyd­er op i gamle lagerhaller og lignende, og her mangler man en samlet stemme, der kan sige: Hjælp, vi er ved at dø. De er udfordrede, men de fleste er heldigvis ikke drevet af økonomi, men af musikken og fællesskabet.«

– Så man er vant til ikke at have nogen penge?

»I hvert fald er man vant til, at der ikke er nogen støtte, og man må klare det hele selv. Men forventningen hos festarrangører og klubber er, at de lever videre efter krisen. Det er straks værre med de skabende kunstnere. Mange elektro­nis­ke musikere og DJs arbejder jo internationalt, og de er hårdt ramt. Tag Anastasia Kristensen, som spiller techno i hele verden og er et virkelig stort navn. Hun flyttede for nylig ud ved siden af Kastrup Lufthavn, fordi hun rejser så meget, at det ikke længere kunne betale sig at bo på Frederiksberg. Hun er gået fra at have jobs hele tiden til ingen jobs at have. Værst er nok uvis­heden. For selvom klubscenen formodentligt genopstår, ved man ikke, hvornår det sker, under hvilke forhold, og om man overhovedet bliver booket.«

– Er den elektroniske musikscene særligt sårbar i kriser som denne?

»Genrens styrke er, at man altid finder sine egne veje. Lige nu er det corona, der spænder ben, men andre gange er det eksempelvis støj­begrænsninger, som var en udfordring i Københavns Kommune for et par år siden. Men styrken er også en udfordring nu, fordi der ikke er nogen jobs og intet sikkerhedsnet.«

– I ser ikke ud til at få lov at åbne før i fase fire efter sommerferien. Er det fair, at I er sidst i køen?

»Ja, det synes jeg, og det er også den holdning, jeg hører på vandrørene. Hvis smitterisikoen er størst, når man står på en natklub eller til et rave, må vi selvfølgelig åbne sidst, uanset om vi spiller elektronisk musik eller laver skistøvletramp i Østrig. Heldigvis er der opstået forskellige formater, der kan tage brodden af folks store behov for at høre musik. Men meget foregår online, og det løser jo ikke det fysiske behov for at være tæt sammen. Her må man væbne sig med tålmodighed eller mødes ni mennesker og feste løs i en kælder. Jeg hører om en del ungdomsfester, som ikke nødvendigvis er med elektronisk musik, men hvor folk bare har behov for at feste løs, og så må de gøre det i lille skala.«

– I Sverige kan man drive natklub, hvis bare gæsterne holder mindst en armslængdes afstand til hinanden. Havde det hjulpet jer?

»Overordnet er det svært at forestille sig at gå på natklub og lade, som om man har en fed fest sammen, hvis man skal stå med en meters afstand. Festen opstår jo netop, når man er pakket sammen skulder ved skulder, og alle har hovedet inde i højttaleren og krammer og kysser.«

– Vil noget være forandret i nattelivet og festerne, når vi får lov at vende tilbage?

»Jeg tror, det bliver ekstremt sjovt, når vi får lov at åbne maskinrummet og sige: Så er der fest! Men selvfølgelig vil der ske ændringer. Man skal måske overveje ting som smitterisiko og afspritning, når man holder arrangementer, men man skal huske, at arrangører i forvejen slås med andre sikkerhedsforanstaltninger, så jeg tror, de her ting kommer til at flyde ret naturligt ind i det arbejde. Og så er natklubben jo også en forlæng­else af det almindelige samfund, så folk vil nok tage noget af hensynet til hinanden med i nattelivet og sørge for, at man ikke sveder hinanden alt for meget op i ansigtet.«

– Men du er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se tætpakkede fester med elektronisk musik igen?

»Nej, overhovedet ikke. Folk vil rave og har gjort det i tusinder af år til alt fra stammedans til elektronisk musik. Men hvordan det kommer til at se ud til august? Det er som at spå i teblade. Jeg tror, tingene vil blive meget som før, men jeg håber også, at vi kan beholde noget af det gåpåmod, der har været under krisen – ikke bare i det elektroniske musikmiljø, men også i resten af nattelivet. Måske skal vi diskutere, hvordan vi kan feste sammen på nye måder, særligt i et land som Danmark, hvor drukkulturen fylder så utroligt meget i hele natklublivet.«

– Man siger, at housemusikken voksede ud af angrebet på diskomusikken. Tror du også, at musikken vil ændre sig efter krisen?

»Ja, det er jeg sikker på. Det med at lytte, ikke bare danse, til musik, er jo i sagens natur kommet helt i forgrunden, når man sidder derhjemme. I forvejen er meget elektronisk musik ikke rettet mod natklubbernes dansegulv, men jeg tror, at behovet for lytteoplevelser vil blive endnu større.«

Sagen kort

Flere medier kunne i sidste uge fortælle om en mail fra Statsministeriet, der foreslog, at Statens Serum Institut skulle regne på en genåbning af alt, der har været lukket. Kun to ting var undtaget: diskoteker og spillesteder. Kan nattelivet overleve at være sidst i køen, og kan festen nogensinde vende tilbage?