Endelig er oscaruddelingen overstået! Jeg kan umuligt være den eneste filminteresserede, der år for år i mindre og mindre grad orker den store prisuddeling. Det har intet at gøre med showet i sig selv. Det handler udelukkende om det alenlange kvartal, der går forud for det. Den såkaldte awards season: månederne fra november til februar/marts, hvor studierne lobbyer for årets store film, inden en række mindre prisuddelinger slavisk gennemtrawles og kulminerer i oscaraftenen.

Jo mere prekær filmindustrien bliver, og jo slappere et greb den får om offentlighedens opmærksomhed, jo større betydning får awards season. Det er her, at film, skuespillere og instruktører via endeløse fotoshoots på røde løbere og gentagelser af ensartede ceremoniritualer kan fremtvinge en følelse af flere måneder lang relevans, der ellers synes umulig at opnå i et atomiseret kulturlandskab.