Anmeldelse: Kinds of Kindness. På toppen af sin karriere tager Yorgos Lanthimos et søvndyssende frikvarter i selskab med nogle af tidens største amerikanske skuespillere.
Røvkedelig Megalang Film
Det er kun et lille halvt år siden, at Yorgos Lanthimos sidst indtog de danske biografer med dundersuccesen Poor Things. Da havde filmen allerede modtaget en Guldløve i Venedig, og Emma Stone var på vej til at vinde en Oscar for sin hovedrollepræstation som en voksen kvinde, der får implanteret en babyhjerne og må tillære sig seksualitet, socialisering og manerer fra bunden.
Poor Things cementerede Lanthimos som tidens måske hotteste filmskaber – typen, der evner at blande cool kulturelle strømninger med genuin publikumstække. Selv kaldte jeg den græske instruktør for en fidusmager i min anmeldelse af filmen, som jeg kritiserede for at bestå af lutter billige trick.
Del:
