Danskere er dårlige til at lave ris. Det gælder ikke kun os etniske danskere, der er vokset op med kartoflen som primær kilde til tomme kulhydrater, det gælder også mange af vores indvandrere og efterkommere fra lande, hvor ris udfylder denne vigtige gastronomiske rolle. Det er i hvert fald mit indtryk, når jeg får serveret ris på diverse indiske og iranske restauranter. Her får man alt for ofte serveret overkogte, nærmest pulveriserede ris, der falder fra hinanden, bare man kigger på dem. Undersaltede og torturerede. En hån.

I de danske hjem står de fleste rådvilde og forvirrede, uden at ane hvad de skal stille op, når der skal tilberedes ris til aftensmad. Ofte ender resultatet som en stor, dampende, klæbrig klump af noget, der befinder sig et sted mellem risengrød og vælling. Udpint og massakreret. En vederstyggelighed.