Det er lidt af et filmhistorisk mysterium, hvordan Paul Thomas Anderson, in this economy, har fået skrabet en milliard kroner sammen til at lave One Battle After Another. Det er et budget, der svarer til en mindre superheltefilm, og det på trods af, at ingen af instruktørens tidligere produktioner har kostet mere end en kvart milliard eller indtjent mere end en halv.

One Battle After Another føles som en form for intervention i amerikansk film. I en tid, hvor den gennemsnitlige blockbuster er mere virkelighedsfjern end nogensinde, er det svært at forestille sig en hollywoodfilm have fingeren nærmere den amerikanske puls. Filmens påstand er, at motoren i USAs historie er en cyklus af vold, revolution og repression, der gentager sig for evigt; kamp efter kamp.