I dag har den amerikanske film The Woman King dansk premiere. Filmen er i løbet af året blevet omtalt som et stort skridt i den rigtige retning for repræsentationen af det i globale sammenhænge ofte usynliggjorte afrikanske kontinent.

Den fortæller en virkelig historie om det vestafrikanske kongedømme Dahomey (der lå i det område, der i dag er Benin) og dets hær af kvindekrigere, agojierne, der i 1823 kæmper for at befri en gruppe kvinder fra deres rige, der er blevet taget til fange af det nærliggende slavehandlende Oyo-imperium.