En elegant kvinde står ud af en sort limousine foran Caffè Sciascia, den mørkeblå kjole falder dyrt, håret er blankstriglet, og da hun svæver ind på cafeen, ser jeg, at øjnene smiler på forhånd, fordi hun ved, hvor godt hun vil blive modtaget derinde.

Jeg er i Lepante, et lille og tæt kvarter i lægernes og advokaternes Rom, og modsat det omgivende Prati med sine kølige boulevarder, er gaderne smalle, varme og livlige.