For denne anmelderinde – som indrømmet ikke ser mange film og da slet ikke har det store kendskab til nyere dansk spillefilm – har Lars von Trier altid været den eneste virkelige og ekstraordinære, ja, geniale filmkunstner blandt de danske filminstruktører siden salig Th. Dreyer. 

Hos von Trier drejer det sig ikke først og fremmest om at fortælle en historie, om plot, men om at skabe aldrig før sete billedverdener, foruroligende, skønne og rædselsvækkende visioner befolket af umenneskelige eller alt-for-menneskelige menneskevæsener.