Radikal alminde­lighed

De kan sagtens være glade på Goldsmith Street i Norwich, nordøst for London. Her har Mikhail Riches’ tegnestue leveret 105 meget smukke og veludførte treetagers murstensrækkehuse lige til at flytte ind i for borgere, der normalt ikke står øverst på listen til den slags gedigent og fint placeret byggeri. Rækkehusene er såkaldt passive houses, det vil sige huse, der ikke efterlader noget CO2-aftryk af betydning, og som nærmer sig nulenergi, når det gælder opvarmning. Riches’ tegnestue har, gennem snedige manøvrer i forhold til byggereglementer, undgået højhusbyggeri og til gengæld formået at lave tæthed i bebyggelsen ved at gøre gaden smallere under henvisning til allerede eksisterende byggeri i Norwich, der har meget anden god klassisk arkitektur at byde på. I engelsk presse glæder man sig over, at et byggeri for mindre bemidlede borgere har givet andre, mere prangende projekter, som et operahus i en tidligere staldbygning og Macallan Whisky Distillery i Skotland, baghjul. Royal Institute of British Architects (RIBA) sender hermed et klart og opbyggeligt signal til landets kommunale bygherrer om, at i en tid, hvor der skæres dybt i budgetterne, kan man med mod og opfindsomhed skabe godt socialt boligbyggeri.