Generationer. Hjertevarme og realisme supplerer hinanden i Marianne Blichers moderne hjemstavnsfortælling.
Poul Reichhardt skal luftes
Solvej var Miss Viborg i 1974. Det er længe siden – men ikke så længe, at hun ikke stadig kan smage sødmen og fornemme fremtidens duft. De gulnede udklip sidder i albummet sammen med fotos af ham, der forsvandt. Nu er Solvej 61 år og svært ramponeret. Hun bor i en kommunal boligblok sammen med hunden Poul Reichhardt.
Det er sådan set, fordi Poul Reichhardt skal luftes, at hele intrigen kommer i stand. Solvej har med tiden fået tunnelsyn. Hun videresælger sin medicin til byens misbrugere. Hun fræser rundt på en trehjulet knallert og giver aldrig kredit. Solvej gemmer pengene i en kuffert under sengen. De skal bruges til at købe en timeshare i Spanien, hvor hun vil nyde livet i solen.
Del: