Darren Aronofskys Caught Stealing er som en fint kalibreret tidsmaskine. Fra åbningsskuddet af World Trade Centers tvillingetårne fører den med sirlig akkuratesse tilskueren tilbage til New Yorks Lower East Side anno 1998. Her er graffiti på murene, og affaldssække løber over på fortovene. Der er ikke langt til det nærmeste patinerede vandingshul, men de nye butikker, der åbner, indvarsler gentrificeringen, som i løbet af det nye årtusinds første årtier skulle omforme Manhattan til et frilandsmuseum for overklassen.

I en rummelig og udsøgt beskidt lejlighed bor filmens unge hovedperson, Hank. Han var et stort baseballtalent, før han ødelagde sit knæ i en spirituspåvirket bilulykke. Nu arbejder han som halvalkoholiseret bartender, mens han plejer et tiltagende seriøst forhold til Yvonne, der arbejder som ambulancebehandler. Filmen har Madonnas »Ray of Light« og Meredith Brooks’ »Bitch« på lydsporet, uden at det føles, som om den feticherer sin 90er-stemning.