I 2006 forlader en døddrukken digter en bar i storbyen Monterrey. Siden ses han kun i live få gange og efter 2008 aldrig igen. Digteren er Samuel Noyola, født i 1965, mexicaner og en af sin generations store digtere. Hans forsvinden er forblevet en gåde. Som journalist Diego Enrique Osorno forsøger at løse i dokumentaren Vaquero del mediodía (Cowboy ved middagstid), der havde premiere på en velrenommeret filmfestival i Morelia tirsdag – og af producenterne ventes at nå et dansk publikum næste år. Osorno har skrevet eminente bøger og artikler om den organiserede kriminalitet, som de seneste to årtier har forvandlet Mexico til et inferno med titusindvis af forsvundne og en af verdens højeste mordrater: For tiden begås i snit 95 mord om dagen.

Jagten på Noyola er en rejse ind i det mexicanske samfunds mørkeste kroge. For det var der, han levede, før han forsvandt. Han havde sin landsmand, forfatter og nobelprismodtager Octavio Paz, som sin mentor. Noyola betog ham med sin vildskab og frækhed og blev af ham anset for at være sin generations mest lovende poet. Noyola var belæst som få, men også en utilpasset sjæl. Han begyndte allerede som ung at tage stoffer og at leve et forhutlet liv. Osorno leder derfor efter ham på psykiatriske hospitaler og i slumkvarterer og fængsler, i databaser og dna-registre, sågar i massegravene og blandt alkoholikere og tiggerbørn. I en af filmens mange stærke scener læser en ung gadedreng i beskidt tøj et af Noyolas digte højt. Drengen læser ikke så tit, fortæller han, men han siger, at digtet har rørt ham dybt. Det er let at forstå hvorfor, og der er også noget uhyggeligt profetisk over det. Her er et lille uddrag: