Planeten Fodbold

Utrætteligt snurrer planeten Jorden om sig selv som en kæmpemæssig bold, frit i universet. Måske derfor er fodbolden godt i gang med at overtage hele kloden som det største samlingspunkt på tværs af geografi og kultur. Ophøjet til alvor for mange, brugt som motor for meget, fodbolden står dog som en kraft for positiv samhørighed. Men nu er der kommet sand i maskineriet, fordi Qatar, værtsnationen for næste års VM, har presset gæstearbejdere ud i umenneskelige forhold under opførelsen af prestigebyggerier til turneringen. På disse kanter blæser ørkenvinden og den enevældige emir højt og flot på menneskerettigheder, og flere end 6.500 mennesker er døde for at olielandet kan beværte et verdensmesterskab. Historien er meget ubehagelig, og den er vigtig at forfølge. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark er stærkt imod de elendige forhold. Det er ikke noget, nogen institutioner, hverken regeringen eller DBU, støtter. Og det gør vi da heller ikke ved at dyste mod andre nationer i nogen som helst sportsgren. Ikke engang fodbold. Det er at tage det hele alt for alvorligt, hvis vi ophøjer fodboldspillet til storpolitik.

Fodbold er en sportsgren. Sport bliver ofte udnyttet politisk, men sporten udgør alligevel en parallelverden, hvor vi mødes uden de sædvanlige skærmydsler (som for eksempel krig ) i en leg, hvor alle er enige om de få simple regler, der skal til for at have det sjovt og for at dyrke menneskets atletiske formåen og taktiske snilde. Reglerne bliver håndhævet af dommere i fuld åbenhed hjulpet af et hav af kameraer, så vi følger og accepterer deres beslutninger. Den slags orden finder vi kun i særlige stammefællesskaber, hvor ritualer, uniformer og en særlig form for nationalisme hersker.