Kommentar. Danmark bør boykotte VM i Qatar. Tusinder af migrantarbejdere har mistet livet, men DBU vil føre dialog med feudalherrerne.
Blodbold
På torsdag indleder det danske herrelandshold VM-kvalifikationsturneringen mod Israel i Tel Aviv. Herefter venter et fortættet program mod et spraglet udpluk af den europæiske fodboldfamilie: Moldova, Østrig, Skotland og Færøerne fordelt på otte måneder frem mod afgørelsen i det sene efterår.
Den første destination er påfaldende. Israel blandt europæere? Den geografiske forskydning skyldes naturligvis, at en række arabiske lande i årevis har nægtet at spille mod israelerne. Hvis landets klubber og landshold ønsker udenlandsk modstand, må de se mod Europa.
Del: