Møllers have. I haverne øger man biodiversiteten ved ingenting at gøre: Undlad gødskning og sprøjtning, lad døde træer stå og kvasdynger ligge.

Plads til det vilde

Naturen, biodiversiteten – plante- og dyrelivet – har længe været hårdt trængt, både i Danmark og på planeten som sådan. Det skyldes først og fremmest vores – menneskehedens – uhæmmede herreartsadfærd, der ikke levner meget plads til klodens øvrige liv. Det er sigende, at en beregning fra 2018 viser, at biomassen af mennesker og vore husdyr nu udgør 96 procent af den samlede biomasse af alle klodens pattedyr, mens biomassen af vilde pattedyr – inklusive samtlige blåhvaler, elefanter og isbjørne – kun udgør fire procent. Tilsvarende udgør vore produktionsfjerkræ 70 procent af klodens samlede fuglebiomasse.

Danmark er et af klodens mest opdyrkede lande, både topografien og aflejringernes beskaffenhed har gjort arbejdet let for plovmanden. Det dyrkede og helt monomant udnyttede areal har dog toppet; nu er det kun meget få egentlige naturarealer, der kommer under plov, og i disse år overgår der netto langt mere landbrugsjord til naturformål end det modsatte. Men fortsat voldædes det ene naturareal efter det andet af beton og asfalt, byggeri af boliger, industri, sommerhuse, hoteller, vandlande og ikke mindst vejanlæg.

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.

Andre læser også