Anmeldelse: Inderst inde 2. Efterfølgeren til Pixars gigasucces om følelsernes tegneseriehold er et overlegent animeret folkeuniversitetsforedrag om teenagepsykologi med lige få nok fritløbende, gale og geniale øjeblikke.
Overfølsom
Det absolut sjoveste og samtidig også sandeste påhit i Pixars nye, travlt luksuriøse tegnefilm Inderst inde 2 er Sarkasmekløften, fremkaldt af et veritabelt jordskælv inde i hovedpersonen, den pludselige teenager Rileys, hoved, da hun over for en flok cool ældre piger skal finde en løsning på, at hun har svaret helt forkert og barnligt på, hvilket band hun kan lide, og ingen idé har om, hvilket band det ville være sejere at nævne, og desperat må ty til sarkasmen og vrængende gentage sit svar, som om hun selvfølgelig ikke mente det.
Inde i hovedet er de fem følelsesvæsener fra den første, massivt succesfulde Inderst inde, Glæde, Triste, Frygt, Vrede, Afsky, i færd med stride sig tilbage til hovedkvarteret (af plotmæssige årsager, der nok skal blive forklaret nedenfor), og pludselig er vejen spærret af Sarkasmekløften. De prøver at få hjælp fra et byggehold på den anden side, men alle de oprigtige opfordringer forvrænges til sarkasme på deres vej over kløften: Vi har brug for jeres store kompetence bliver til »Vi har brug for jeres store kompetence« med store gåseøjne.
Del: