Ord. Når samfundet bliver sygt, smitter det sproget.
Opåbning
Den store influenzaepidemi ved afslutningen af Første Verdenskrig satte sig i sproget med betegnelsen Den Spanske Syge. Siden man nu synger »Solen er så rød, mor« ved Majestætens runde dag, tør jeg vel godt citere den senere socialdemokrat og endnu senere nazist Harald Bergstedt fra hans Sange fra Provinsen, bind 3 (1920): »Den Spanske huserer/ som Fjenden i Byen.« Tom Kristensen kunne også, her i tidsskriftet Tilskueren i 1925: »Mor har Spansk, og jeg skal ikke i Skole, for alle Mennesker har Spansk.«
Tiderne er blevet fladere, og selv om coronatiden nok skal afsætte sproglige spor som flokimmunitet, værnemidler og det svenske tillidssamfund, tror jeg, at eftertidens sproglige bautasten vil bære én lille, kontroversiel indskrift: »åbne op«. Statsministeren siger det hele tiden, og så gør alle andre det også i et hierarkisk nedadglidende rush. Jeg har foranstaltet en lille undersøgelse via Infomedia. Første uge af april 2019 gav åbne op 229 træf, samme uge i år næsten fem gange så mange, 1078. Selv om mange af 2020-eksemplerne givet stammer fra folk, der indigneret ønsker uvæsnet udryddet, afspejler de jo i sagens natur også udtrykkets udbredelse.
Del:
