En flok skinnende unge mennesker skridter gennem Kunstakademiets brostensbelagte gård. Ranke og selvbevidste, klædt i sort, håret sat på den søvnige ikkesatte måde. Adressen er også flot – kendt fra Matador: Kongens Nytorv 1. Det kan de takke Else Marie Bukdahl for, den legendariske rektor, som bed sig fast, da de øvrige kunstskoler omkring årtusindskiftet blev ekspederet ud på Holmen. Vigtigt for kunsten og hovedstaden, at akademiet bevarede sin placering på Charlottenborg Slot i byens solar plexus – mente rektoren, som kæmpede og vandt.

Det tænker dimittenderne næppe på sådan en skyfri dag, hvor afgangsudstillingen åbner på Kunsthal Charlottenborg. Men attituden fortæller alligevel noget. Steder, bygninger og historie betyder noget. Og de unge ved det (blandt andet fordi de er uddannet i det). De ved, at det klæder hinanden; et slot fra det 17. århundrede og en ung skinnende flok. Det er blandt andet derfor, det slår gnister, når de studerende agerer aktivistisk og eksempelvis hænger et banner på slottets facade i solidaritet med Gazas befolkning.