Novemberdans

Man gør klogt i at klæde sig godt varmt på til Aaben Dans’ nye performanceinstallation, Sprækker, der udspiller sig i den uopvarmede 90 meter lange betonhal HAL9 på Musicon i Roskilde. Før forestillingen bliver publikum inddelt i to grupper, et rødt og grønt hold, og sluses så ind i hver sin ende af den enorme industrihal. Indenfor udgør en halvcirkel af lave træstubbe vores interimistiske siddepladser under præsentationen af det første tableau. En Moses-kurv bæres nænsomt frem. Under klædet er kurven fyldt med varme sten, måske som en hilsen fra Moder Jords koghede indre. Vi får hver en sten at holde i vores hænder, hvilket er rart, fordi kulden allerede mærkes i fingerspidserne.

Et par dansere folder sig ud som spirende vækster. Den bittelille Nanna Hanfgarn Jensen kaster ideligt med sit meget lange hår og spiller op til den trætopshøje, skaldede Ole Birger Hansen, der modstår al slags vejr. To andre dansere overtager valpladsen. Her er det den blødlokkede Fabio Liberti, der griber og holder Antoinette Helbing i et tværgående svæv, hvor hendes ene fod folder de nøgne tæer ud som en smidig vifte af hvidt babykød, mens Mads Emil Nielsens lydkomposition buldrer faretruende i fabriksbygningen.