Nationalbromantik. Hvem var venner og fjender blandt guldalderens malere? Og hvordan kan spændingerne i små vennegrupper farve kunsthistorien og den fælles bevidsthed?
Når venner ændrer verden
Det er let at forestille sig kunstneren som ensomt, romantisk geni. Men hvis noget er romantisk, er det kunstnerkredsen, kunstnervenskabet. Billedkunstnere, forfattere, skønånder og intellektuelle har alle dage klumpet sig sammen i kliker, de har været venner og rivaler, et netværk ladet med inspiration og spændinger, og det har givet os en bestemt kunsthistorie. Tænk på Bloomsbury-gruppen, Jena-romantikerne, kredsen om Gertrude Stein i 1920ernes Paris, beatdigterne, Skagensmalernes havefest og Hip hip hurra!. Man inspirerede hinanden – og man crushede og konkurrerede.
Nogle gange kommer kunst af tidsånden, og nogle gange er tidsånden bare en håndfuld venner, som har den rette karisma og de rette forbindelser på det rette tidspunkt. Kunst bliver selvfølgelig skabt til ære for et publikum, for verden, men måske også for at imponere, overgå eller score ham eller hende i en lille, intim kreds.
Del:
