For musen er livet mangfoldigt: Hun kan være alt fra Polyhymnia i Mød mig på Cassiopeia fra 1951 til Marie i Sam Levinsons Netflix-film Malcolm & Marie fra 2021. Førstnævnte lægger sig op ad den oldgræske forståelse af muser, hvor der var ni gudinder, hver sin kunstform, heriblandt musikkens gudinde, Polyhymnia, som netop er hende, den kreativt udtørrede John Berger har brug for for at kunne komponere i den danske musicalfilm. Sidstnævnte præsenterer en mere moderne forståelse af musen, hvor omdrejningspunktet for et pars ophidsede skænderi er, at Marie føler sig miskendt af sin partner, Malcolm, der har lavet en film om en ung, kvindelig, sort misbruger, der til forveksling minder om hende selv.

Inspirationen flyder lifligt, men forskelligt fra de to musefigurer. Hvor det for Polyhymnia er en kontakt, der kan tændes og slukkes, inspirerer Marie i kraft af sin livserfaring, sin personlighed og sin skønhed. På en måde kan man sige, at de to kvinder illustrerer den udvikling, som figuren har gennemgået: Engang var hun – eller han – en skabning, der kunne omdirigere en kilde, i dag er musen selv brønden, der skal aftappes.