Når årets Oscar-statuetter i næste uge uddeles i Hollywood, er der særligt én ting, der springer i øjnene. I hvert fald hvis man ser på prisuddelingen fra en musikalsk vinkel. For en af de historier, vi allerede nu kan skrive om filmfesten, er, at musicalen – den rene, uforfærdede musical – er tilbage.

Ikke siden 1969 har to ægte musicals været nomineret til hovedprisen som årets film. Dengang skete det for Carol Reeds Oliver Twist-drama Oliver! og William Wylers Funny Girl; den ene vandt statuetten, den anden kickstartede Barbra Streisands filmkarriere.