Anmeldelse. Richard Strauss’ glødende enakter Elektra som udvidet slagtehus på Det Kongelige Teater.
Mordere til tiden
Den skæbneramte Elektra fra de græske oldtidssagn og tragedier når et godt stykke efter Kristus frem til musikkens verden, og der bliver hun for alvor foreviget. Wolfgang Amadeus Mozart skænker i 1781 den mykenske kongedatter en alarmerende vanvidsarie i operaen Idomeneo, Richard Strauss skænker hende i 1909 en jublende dødsdans i operaen Elektra.
Det er Strauss, der har styr på selve sagens kerne. Her er vi i Mykene på Peloponnes og følger Elektras vej til endelig at få sin mor og sin stedfar myrdet, godt hjulpet af sin hjemvendte bror Orestes. Berettiget hævn, efter det nedrige pars drab på Elektras elskede far, kong Agamemnon. Hos Mozart træffer vi Elektra på Kreta, flygtet fra misgerningerne og nu forelsket i kong Idomeneos søn, Idamante.
Del: