Anmeldelse. Orkestret på DR er velgørende krænkelsessatire, men også en nødvendig parodi på de mørke sider af MeToo.

MeToo after dark

Kontor noir. Det kan man kalde den genre, som komedieserien Orkestret tilhører, og hvis sidste afsnit burde være en genopførelse af det møde på DR, hvor man besluttede at udskyde serien. For den var egentlig planlagt til at have premiere i 2021, men så kom krænkelsessagen i DR Pigekoret i vejen, og man skønnede, at det nok ikke var tidspunktet at bringe en MeToo-kritisk tv-serie alligevel. Efter at have gennemset samtlige ti afsnit virker det som en noget ængstelig beslutning. Orkestret er nemlig en begavet analyse af et fænomen, der kalder på mere kritik og mindre underkastelse.

Helt alene sidder andenklarinettisten Bo Høxenhaven (spillet af Frederik Cilius) i koncertsalen og venter på de andre i DR SymfoniOrkestret. De er forsinket, og det skyldes, at de kort forinden har fejret, at den populære førsteklarinettist har fået nyt job i Prag. Bo var bare ikke inviteret. Vi forstår hurtigt hvorfor – Bo er skrækkelig at være i stue med. Et forsmået og miskendt geni, hvis selvovervurdering er kontinental.

asmh
(f. 1972) er kulturkommentator og magister i litteraturhistorie med supplerende fag i filosofi og idéhistorie. Hun skriver om litteratur, tidsånd, dannelse, eksistens og kulturhistorie. Har desuden bidraget til en række antologier og er bestyrelsesmedlem samt foredragsholder.

Andre læser også