»Vi kommer aldrig til at vide det.« Det er det sædvanlige svar, der altid blafrer i vinden, men som i går tog til i ubarmhjertig styrke efter et Paris-Roubaix, hvor uheld, uvejsomhed og utrolige kræfter igen blæste hængslerne af porten til helvede i nord.

I forårets sidste store brostensløb ligger man ikke kun, som man har redt, for nogle gange ryger man bare ned eller ind i ulykker alligevel. Det ved Mads Pedersen allerede, det fandt Tadej Pogacar ud af i går, og det gjorde van der Poel også, men på det tidspunkt var han allerede hinsides skæbnens luner og på vej ind i cykelhistorien igen. Han var og er den rytter, der lige nu er bedst egnet til at vinde Paris-Roubaix. Hans morfar havde ret, da han engang mere end bare antydede, at han var skabt til det.