Hjertets Bjerge. Den danske superstjerne har taget Italien med storm. Et mere end godt bytte for ikke at deltage i dette års Tour de France.

Mest Pedersen

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Læs mere og tilmeld Dem her.

ROMA TERMINI – »Kør din egen chance, tænk på dig selv, din mand er for langt tilbage.« Italiensk tv’s ekspertkommentator og tidligere Giro-vinder Stefano Garzelli kom godt nok hurtigt til at æde sine ord rettet til Mads Pedersens hjælperytter. Man skal ellers ikke have set ret meget af dette års løb for at forstå den uopslidelige og monstrøst effektive loyalitet, tjekkiske Mathias Vacek har lagt for dagen for sin kaptajn. Måske var det en kombination af Garzellis eget stadig levende løbsinstinkt og det uventede, næsten overnaturlige comeback, Mads Pedersen udførte på de sidste kilometer i Matera, der ville kunne sende selv den mest rutinerede ekspert på retræte. Men hvem kan efterhånden tillade sig at blive overrasket over danskerens evner i en afslutning, der ikke slutter på et bjerg?

brny
(f. 1974) er cand.mag i filosofi og har skrevet fast om sport og kunst for avisen siden 2017. Han har base i Italien og arbejder ofte som ekspert-kommentator på tv til de store cykelsportsbegivenheder. Ved siden af journalistgerningen laver han vin i Californien.