Soning. For næsten 40 år siden fik en italiensk mafiaboss fængsel på livstid for en stribe bestialske mord. Bagefter indledte dommeren og den dømte en brevkorrespondance, som er blevet til en bog om italiensk straffekultur og den svære vej til at blive et bedre menneske.

Mennesket i mafiabossen

At »Salvatore«, som den pensionerede dommer og forhenværende parlamentariker Elvio Fassone kalder sin penneven gennem næsten 40 år, ikke var et af Guds bedste børn, vidste han fra starten, og bedre end de fleste. Dommeren havde selv været med til at dømme den unge mand til fængsel på livstid, da han tilbage i 1980erne var formand for et nævningeting i en kæmpe mafiaretssag med flere hundrede anklagede og et samlet synderegister på 61 mord og flere hundrede røverier, som under stor dramatik udspillede sig i den nordita­lienske storby Torino.

Salvatore var en af de mest hårdkogte mordere på anklagebænken i de store bure i retssalen, og i starten var han kun ude på at få retspræsidenten til at tabe fatningen og med den domstolens legitimitet.

mobr
(f. 1964) er journalist og forfatter. Morten blev uddannet på Journalisthøjskolen i Århus i 1991 og har tidligere arbejdet på Vestkysten, Jydske Tidende, Flensborg Avis og Berlingske Tidende, og han har som freelance journalist i Italien skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade. Af bøger har han blandt andet skrevet Mafiaen kommer, om den italienske mafias fremrykken i Europa, Passione, om mad og mennesker i Italien, Mand af ære, om den afhoppede mafioso Claudio Samperi, Vejen til Napoli, en reportagebog fra Italien, samt bidraget til bogen Goethe i Italien, i selskab med Henrik Wivel og Jakob Levinsen.

Andre læser også