Familiepolitik. Mens kritikken hagler ned over Vingegaards hustru, maner sportsdirektør i Team Danmark, Lars Balle Christensen, til besindelse. Den moderne atlet skal også have styr på familielivet.

Mellem cykel og opvaskemaskine

Sagen kort: Om morgenen inden anden etape i Tour de France bragte Politiken et interview med Jonas Vingegaards hustru, Trine Marie Vingegaard Hansen, der kritiserede cykelholdet Team Visma for at »presse citronen« og kræve for meget af hendes mand. Hun så gerne, at han havde mere tid til at gå derhjemme og tage sig af de huslige pligter.

Det har affødt en række kritiske påtaler, herunder fra Michael Rasmussen, og katapulteret diskussionen om mental load ind i elitesportens verden. Får vi de bedste atleter, hvis de også skal bruge tid på at tømme opvaskemaskine og skifte bleer?

Illustration: Sine Jensen

- Du var OL-roer i 90erne. Hvordan var balancen mellem familieliv og elitesport dengang?

»Dengang var der en helt klar idé om, at det var elitesporten før alt andet. Der var ikke meget fleksibilitet eller forståelse for, hvis nogen for eksempel skulle have børn. De mandlige atleter havde meget begrænset mulighed for at bruge tid med deres familie. De kvindelige atleter måtte simpelthen gøre op med sig selv, om de ville elitesporten eller ej. Det var nærmest umuligt at kombinere en elitesportskarriere med at få børn dengang.«

- Hvordan har den balance ændret sig gennem årene?

»Efter at jeg indstillede min karriere som atlet, blev jeg træner og siden sportschef i det danske roforbund. Der oplevede jeg de første kvindelige atleter, som insisterede på at vende tilbage til sporten, efter at de havde fået børn. Så måtte vi begynde at tænke i kreative løsninger, som blandt andet betød, at vi havde bedsteforældre med på træningslejr, så de kunne passe børn. Siden er der sket en regulær kulturændring i forståelsen og accepten af, at tingene skal hænge sammen. I dag arbejder vi i Team Danmark med et 360 graders perspektiv på atleterne, som betyder, at vi også tager højde for andre elementer i deres liv, såsom uddannelse og familieliv, med henblik på at få dem til at præstere på allerhøjeste niveau.«

- Team Danmarks mål er at skabe de bedste danske atleter. Er tid brugt med familien ikke spild, hvis der skal hives flere medaljer hjem til Danmark?

»Nej, det synes jeg faktisk ikke. Hvis vi går 20-30 år tilbage og kigger på de atleter, som dengang stoppede deres karriere på grund af familien, så formår vi i dag at skabe nogle rammer, som kan fastholde flere eliteudøvere. Vi taler meget om, at det skal være meningsfuldt at være eliteatlet, og det kan et familieliv ved siden af sporten være med til at understøtte. Vi går ikke på kompromis med præstationerne, og familien må ikke komme i vejen for træningen. Men vi forsøger at understøtte de unge mennesker, så de kan have en elitekarriere i længere tid, end de ellers ville have kunnet. Det gør vi for eksempel gennem vores familiestøtteordning, hvor vi tilpasser forholdene omkring atleterne så godt som overhovedet muligt. Det kan være, at man skal have målrettet fysisk træning efter en fødsel, eller at man skal betale for, at en bedsteforældre kan komme med på en træningslejr.«

- Kan det virkelig passe, at en topatlet også skal løfte »the mental load« derhjemme?

»Det er jo meget forskelligt. For nogen vil det være befriende at komme hjem og hjælpe til med den slags. For andre kan det være en belastning. Lige nu har vi tre sejlere på familiestøtteordningen, og de har tre vidt forskellige konstellationer.«

- Kan det ikke hæmme danske atleters mulige sportspræstationer, hvis man begynder at tage for meget hensyn til familielivet?

»Nej, tværtimod. Jeg tror netop på, at det her er en mulighed for at understøtte de her atleters ambitioner om at få et familieliv til at hænge sammen med en elitekarriere. Hvis vi tager de tre sejlere som eksempel, så giver familiestøtteordningen dem netop mulighed for at give den en skalle frem mod OL, uden at det tærer for meget på familiekontoen.«

- Jonas Vingegaards hustru, Trine Marie Vingegaard Hansen, vil gerne have, at Jonas Vingegaard hjælper med at renovere køkkenet. Hans cykelhold, Team Visma, synes, at han bruger for meget tid derhjemme. Hvem har ret?

»Jeg skal ikke gøre mig til dommer i den sag, men der er noget, som tyder på, at de skal have koordineret og afstemt violinerne lidt. Det er sådan, vi gør det i samspil med de forbund, trænere og atleter, vi samarbejder med. Det er ikke hensigtsmæssigt, at man begynder at diskutere forholdene gennem pressen. Nu er jeg ikke Jonas Vingegaard, men jeg kunne forestille mig, at han var træt af at skulle forholde sig til det her, mens han er i gang med årets vigtigste konkurrence.«

- Som dansker og cykelfan vil man jo bare gerne have, at Jonas Vingegaard vinder Tour de France. Med de briller på ville man så ikke ønske, at han blæste på køkkenrenovering og i stedet brugte al sin tid på at cykle?

»Det handler om at gøre atleterne langtidsholdbare. For Jonas Vingegaard skal familielivet hænge sammen, så han kan præstere bedst muligt i år, men også næste år og næste år igen. Det går ikke, at han kommer hjem fra Tour de France, og så er der familieuenigheder på hjemmefronten om, at han har været væk for lang tid eller ikke har taget sig nok af de huslige pligter. Så er der en risiko for, at Jonas synes, at det hele bliver for surt, og at han kaster håndklædet i ringen. Det er der jo ingen, der er interesserede i.«

- Så den hårde, puritanske 90er-tilgang var forkert? Det er ikke sådan, vi får de bedste atleter?

»Der er ingen tvivl om, at træningen er blevet mere professionel og mere krævende. Men for at få det til at hænge sammen er man også nødt til at kigge på alt det, som sker rundt om atleterne. Vi ved nemlig, at noget af det vigtigste for præstation er kontinuitet i træningen.«

- Kan det virkelig passe, at det ikke på nogen måde hæmmer de sportslige præstationer, at man er begyndt at tage så meget hensyn til familielivet?

»Nej, ikke hvis der bliver lagt de rigtige planer. Men det er klart, at gør man ikke det, så kan det blive et problem. Hvis familielivet og sporten ikke taler sammen, så kolliderer det på et eller andet tidspunkt, og så holder man ikke til det, og så er der måske nogen, som kaster håndklædet i ringen, inden de egentlig havde behøvet det.«

- Okay, topatleternes præstationer forbedres på lang sigt ved at tage hensyn til familien, men hvad med på kort sigt?

»Der er ingen genveje til verdensklasse, og får man ikke trænet, spist og restitueret rigtigt, kommer der en regning. Det gælder både i et kort- og langvarigt perspektiv. Men igen kommer det helt an på, hvordan man griber det an, så man kan ikke svare entydigt på spørgsmålet. Et velfungerende familieliv kan sagtens give et sportsligt boost, hvis man har klare aftaler og har forståelse og fuld opbakning hjemmefra.«

(f. 1997) er journalist og skriver historier i krydsfeltet mellem det private og det politiske. Han studerer statskundskab på Københavns Universitet og har tidligere skrevet for Altinget, Uniavisen og Zetland.

Andre læser også