Skæbnetime. Bag den kryptiske titel Blå koral: Tys tys dollar gemmer sig en afvæbnende forestilling om at være fanget på kanten af afgrunden i en lejlighed alene med sin mor og en masse hårde hvidevarer.
Med mor til apokalypsen
Fænomenet koralblegning rummer sin egen poesi: Når koraller får det for varmt eller på anden måde bliver stressede, udskiller de deres ellers hjælpsomme zooxantheller-alger for at sikre egen overlevelse på kort sigt, og resultatet er, at de bliver hvide, spøgelsesagtige. Lidt ligesom syge mennesker visner korallerne og bliver skygger af det, de var.
I forestillingen Blå koral: Tys tys dollar, der for tiden kan opleves på Teater FÅR302, får digter og dramatiker Peter-Clement Woetmann maksimalt ud af korallernes lyriske potentiale: Ikke alene er der helt konkret en blå koral, der åbner og lukker ballet i skikkelse af syngende og spillende Hannah Schneider (iklædt et særligt indtagende koralkostume, lige dele smukt og legesygt), koralblegning er også en gennemgående metafor i hovedfortællingen om kvinden Sarah, der bor alene med sin mor og en masse hårde hvidevarer i en by, hvor en krig rykker tættere på, og hvor samfundet (vistnok) står på randen af sammenbrud.
Del:
