»Man kan ikke leve uden at danse,« siger den ukrainske kunstner Zhanna Kadyrova. Hun taler om sit arbejde og om, hvordan man kan have en kunstnerisk praksis og leve sit liv i Kyiv lige nu. Foredragssalen hos Kunsthallen Gammel Strand er pakket, jeg sidder på forreste stolerække, og jeg hører skam den lille mørkhårede kvindes ord. Men det er først, da jeg senere går rundt mellem værkerne i den aktuelle udstilling Still Joy, at de rammer mig for alvor og synker ind.

Glæde, nydelse – og så en brutal krig. Kan man overhovedet det? Kontrasten er så skærende underlig, men den løber som en nerve igennem hele udstillingen, der er rejst hertil fra Pinchuk Art Center i den ukrainske hovedstad. Og den knytter en tråd mellem de 11 fortrinsvis ukrainske samtidskunstneres meget forskellige udtryk og skaber en dybere helhed. Still Joy gør noget. Den kommer ind bag det mentale panser, man uforvarende, men ofte tager med sig på museer, det, man kunne kalde »jeg går her og ser på kunst«-blikket.