Umenneskeligt. Vi udveksler bakterier, fordi vi er mennesker. Dråberne af sved eller spyt mellem os er forløbere for det smittende håndtryk, den snavsede omfavnelse, det livsfarlige kys og den ultimative, dødelige udveksling af sekreter.
May the Lord open
May the Lord open, siger jeg og haster ud af cafeen i Gothersgade midt i København. Jeg ser ikke den unge ekspedients reaktion bag mig, men jeg fornemmer et spørgende udtryk.
Det er det, de siger, tjenerinderne, når de mødes i Margaret Atwoods dystopi. May the Lord open. De undertrykte, totalt kontrollerede kvinder udtrykker deres hilsen med bøjet hoved. Et religiøst, autoritært regime har sat sig på magten og overvåger deres mindste bevægelse. Her er ingen plads til fornøjelser, ingen fest, ingen adspredelser, kun hård disciplin. May the Lord open, siger kvinderne og skynder sig videre, uden at se på hinanden.
Del:
