Ransagelse. »Der ligger folk, som er sårede, lidende og døde alle vegne. Jeg er påvirket, mens jeg fotograferer det.« Jan Grarup skammer sig i ny bog over at have været en uempatisk krigsfotograf på stoffer og alkohol. At selvopgøret er lykkedes, kan man se i ny film om ham.
Machofotografen som blev træt af sig selv
Jan Grarup, Jakob Fälling: Hvor jernkorsene gror. Gyldendal. 304 sider. 299,95 kr. Boris Bertram: Krigsfotografen. Dokumentarfilm. 1 time og 18 minutter.
Jan Grarup dyrkede i 90erne alt det, jeg bryder mig mindst om ved hans generation af krigsdokumentarister: Han var frygtløs, men ofte også dårligt forberedt, letsindig med fakta, farefascineret og på amfetamin, kokain eller alkohol, når han arbejdede. Det siger han selv i sin modne og modige selvbiografi, Hvor jernkorsene gror, der er fortalt til Jakob Fälling og udkommer 1. oktober. Her skammer nu 50-årige Grarup sig over sin ungdoms eskapader, som udmøntede sig i det, han kalder »kolde« fotos, når han var for påvirket eller for selvoptaget til rigtig at føle med ofrene for alle de krige, han har dækket siden debuten som 19-årig i Belfast i 1988.
Del: