El Clásico. FC Barcelonas historiske sejr over Real Madrid viste, at offensiven og kollektivet sejrer, og at fodbolden har mistet en halv generation. Reportage fra den spanske hovedstad.
Mål i stimer
MADRID – Få minutter før tid kastede Gerard Piqué et skadefro blik op mod Estadio Santiago Bernabéus sydlige ende, der svarede igen i et fælles fnys. Det storslåede stadion var vidne til en historisk ydmygelse, og den catalanske anfører elskede det mest af alle. Søndagens 4-0-sejr over Real Madrid var FC Barcelonas næststørste sejrsmargin på ærkerivalens bane.
Madrilenere bryder sig ikke om ikke at være bedst. Klubben med de 34 mesterskaber og 13 Champions League-/mesterholds-titler har hjemme i byen, der også huser de forsvarende mestre fra Atlético, og som i turistbrochurerne kalder sig for »verdens fodboldcentrum«. Så fra gæsternes fjerde scoring kort efter pausen begyndte folket at sive fra tribunerne ned i betonkorridorerne og ud på den store Paseo de la Castellana, der gennemskærer hovedstaden på langs.
Del: