De danske filmdistributører ynder at gøre brug af et særligt trick, når de skal lokke den kulturelle middelklasse i biografen. Lad os kalde det »Provence-finten«. Man tager et mondænt europæisk drama – gerne fransk – og udskifter den oprindelige titel med ord, der emmer af medrivende strandlæsning, ferieminder, langbordsmiddage en plein air og gulnede postkort med pastorale motiver.

Oftest minder filmene om Marcel Pagnol-sødsuppedasen Le Temps des secrets fra 2022, der ikke hed »Hemmelighedernes tid« i de danske biografer, men Min sommer i Provence (eller om Le Fils de l'épicier fra 2007, der i Danmark blev serveret som Købmanden i Provence). Filmene kan dog også være regulære mesterværker som Abbas Kiarostamis genistreg Certified Copy med Juliette Binoche, der mødte sit danske publikum under den herligt skamløse titel Mødet i Toscana.