Edmund de Waal er i Middelfart, og hvad laver en verdensstjerne i denne mindre danske købstad? Det er en diset efterårsdag i oktober, hvor den gamle Lillebæltsbro næsten forsvinder som en slags tegn i tågen. Palimpsest, tænker jeg, et yndlingsord for de Waal, og løb ikke skrigende bort, det handler om tekst, der er skrevet oven på anden tekst. Spor efter noget, der harf været, lag, der gemmer på andre betydninger og historier end det, øjet umiddelbart ser. Sådan bevæger den engelske keramiker, arkivjæger og forfatter sig gennem livet, når han drejer sine papirtynde porcelænscylindre eller skriver sine millionsælgende bøger, som Haren med de ravgule øjne. Den, der med udgangspunkt i en samling japanske figurer, netsuker, fortæller hans slægtshistorie. Eller senest Breve til Camondo, der i disse dage udkommer på dansk. Et ledsagestykke til Haren med de ravgule øjne om hans jødiske familie Ephrussi, der kom fra Odesa – Camondo-familien kommer fra Konstantinopel – og med pomp og pragt og dygtighed og succes forsøger at blive integreret og assimileret ind i det parisiske og wienske borgerskab.

Indtil Hitler kommer.