Transport

Overflødigt fantastisk

Det er – i hvert fald for mig, et transportporøst menneske – blevet næsten uudholdeligt at køre med almindelige taxaer, fordi chaufførerne slet ingen fornemmelse udviser for elmotorens voldsomme og unaturlige acceleration. For nylig, og ellers urelateret hertil, prøvede jeg så for første gang taxaens mærkelige og helt og aldeles overflødige fætter: cykeltaxaen. Man tænker jo ellers: Hvad skal man dog med sådan en, medmindre man er turist eller heftigt gangbesværet? Svaret, kan jeg nu afsløre, er at have det for fedt.