Udvalgt af Weekendavisen. Læs redaktionens ugentlige anbefalinger fra den kulturens verden.

Kulturanbefalinger

Streaming

Skyld II
Emma Sehested Høeg og Magnus Haugaard

Man fyldes med lige dele fryd og rædsel, når man betragter det vanvid, som udspiller sig mellem skuespillerne Emma Sehested Høeg og Magnus Haugaard i satireserien Skyld, hvis anden sæson netop er udkommet. Makkerparret er endnu en gang eminente i rollerne som det skrækkelige kærestepar, der sidder og skændes i deres bil. Hun er grænseløs, manipulerende og splittertosset. Han er roligheden selv med kroniske hundeøjne og en provokerende stor tålmodighed. Én ting kan dog hidse ham gevaldigt op: Når hun med et drømmende udtryk kalder statsministeren for »Mette«. De to stortalenter har selv skrevet manuskript, og det er helt enkelt forrygende. Jeg venter allerede med længsel på tredje sæson.

Andre læser også