A la carte. Kløgtige nyhedsbreve om popkultur, lgbtq-filmfestival, nordisk folklore på Frilandsmuseet, filosofisk overtænkning og nye litterære flirtestrategier.
Kulturanbefalinger
Bøger
Litteraturflirt
De kender selvfølgelig allerede til thirst traps, altså sexede selfies postet på sociale medier med henblik på at ophidse beskueren (enten én bestemt følger eller hele molevitten) og derved fiske efter komplimenter og opmærksomhed (som Wikipedia forklarer det, er thirst slang for seksuel frustration, så når man med et føler sig erotisk dehydreret, er man: thirsty). Men alt på internettet ældes hurtigt, og det forekommer allerede slesk og kalkuleret at thirst trappe med sit glatte ansigt. Ifølge medier som Bustle er den nye strategi booktrapping: At tage billeder af de bøger, man læser (eller: foregiver at læse) med flirtende hensigt.
Især mænd har taget trenden til sig; det er tilsyneladende en ufarlig, men drømmeprinset måde at få kvinder i tale. Det er godt tænkt: Hvis man er interesseret, kan man henkastet spørge ind til bogen. Men det ser gennemført uskyldigt ud. Åh, mig? Jeg sidder bare her og læser Sally Rooney på en parkbænk i det skrå efterårslys. Med mine flotte hænder. Silvia Federicis værk Caliban og heksen oversat af Emma Holten? Naturligvis. Jeg deler bare det her Louise Glück-digt af respekt – medmindre …?
Udspekuleret? Vældig. Som fortaler for flirt og litterære diskussioner kan jeg kun opfordre til at sætte i gang. Vi kan også aftale, at et foto af Weekendavisens kultursektion betyder: Spil mig, jeg er fri.

Alle apps, De tør.
Podcast
Overtænkning
Hvis De vil vide bedre, må jeg anbefale filosofipodcasten Overthink, hvor to unge, kvikke professorer diskuterer … alt. Man skal lige vænne sig til den amerikanske millennial-diktion (er det simpelthen altid sådan med podcast?), men så er man klar til at lade sig charmere af de vidende men ikke hovskisnovski værter Ellie Anderson og David Peña-Guzmán, der udsætter alle mulige hverdagsfænomener for filosofiens tungeste drenge og piger.
Afsnittene er tematisk ordnet, og i hvert af dem slipper de to værter deres betydelige pensum løs på et mere eller mindre abstrakt tema. For eksempel: genibegrebet, fremmedgørelse, seksuelt samtykke, #FreeBritney. Hvad mente henholdsvis Kierkegaard og middelaldermunke om kedsomhed? Er det muligt at gå i træningscenter på en etisk måde? Hvad ville Theodor Adorno have sagt til samtidens besættelse af hip astrologi? Et tema afføder flere efter brainstormens logik: Efter afsnittet »Marriage« følger »Monogamy«, så »Open Relationships«.
Man begynder på et afsnit af nyfigenhed, men bliver hængende for kvaliteten af indholdet. Og så hører man pludselig sig selv gå og citere Schopenhauer som en afledt effekt. På amerikansk, men lad nu det ligge. Overthink er simpelthen det ultimative arkiv for de bedrevidende og de oprigtigt nysgerrige.
Overthink, Ellie Anderson og David Peña-Guzmán.
Folklore
Allehelgensaften
På denne tid af året høres tvære stemmer protestere over, at halloween er klæg amerikansk kulturimperialisme. Gab. Allehelgensaften har altid ligget på tærsklen til det mørke vinterhalvår, og på Frilandsmuseet kan man denne weekend opleve autentisk nordisk uhygge og gammel folketro fortalt for børn.
Vidste De, at der før græskarlanternerne fandtes roelygter, som bønderne brugte til at skræmme deres naboer? Hvilke væsener døjede man med i (uspecificerede) gamle dage? De kender selvfølgelig til trolde og nisser (som driller hele året, ej kun til jul). Men hvad med de glemte stjerner som huldren (skovens dronning med hul ryg og kohale, som beskytter naturen), åmanden og nøkken, som lokker i åløbene, eller helhesten, der advarer folk om, at de snart skal dø?
På Frilandsmuseet kan man komme på amuletværksted og væsensvandring i skoven, besøge heksens flyvebane eller skyde monstre med bue og pil. Gammel folklore bliver blandet med amerikanske hits: edderkopper, spindelvæv og græskar – som helt lavpraktisk er væsentligt nemmere at udhule end en roe.
Frilandsmuseet til 22. oktober.
Filmfestival
Miskmaskprogram
Årets MIX-festival løber fra 20. til 29. oktober, og her spiller alle de homo-, queer- og transfilm, hjertet begærer: Det er et årligt luksusproblem, at programmet byder på mange flere film, end jeg kan nå at få set. Jeg glæder mig til dokumentaren Orlando, My Political Biography af Paul B. Preciado, der lyder både idealistisk og legesyg.

Virginia Woolfs kønsskiftende Orlando er allerede vidunderligt filmatiseret af Sally Potter med Tilda Swinton i hovedrollen (find den på filmstriben.dk; det var så lidt). Den engang usædvanlige Orlando-figur er mirakuløst blevet en mere og mere almindelig skikkelse, hvis vi ser os om i samtiden. I den allerede hypede 2023-version har instruktøren castet 26 forskellige transkønnede og nonbinære personer i alderen 8-70 til at spille Orlando. Jeg vil også gerne se spillefilmen A Place of Our Own (sjovt nok endnu en woolfsk titel) om indiske transkvinder, der leder efter deres plads (på boligmarkedet og i verden).
Der er også diverse erotiske, hvis ikke pornografiske kortfilm – samlet i det lovende miskmaskprogram kaldet This Is How We Do It. Kortfilmen Melting Point er opfindsomt filmet med termisk kamera, som registrerer kropsvarme i stedet for lys – og i Cinemateket kan man komme til queerfilmquiz og flekse nørdet trivia over for sine venner.
Biografer i København til 29. oktober.
Nyhedsbrev
Kulturstudie
Man skal ikke forære sine inspirationskilder væk, men her får I en af mine: Jeg læser meget omhyggeligt, hvad Anne Helen Petersen skriver. Petersen (en yngre amerikansk journalist, hvis skandinaviske navn skal forklares med norske aner) er forbilledlig til at formulere alvidende essay om popkultur.
Hun går som en graverjournalist til det mest overfladiske, og det får hun artikler og interviews ud af, som sætter tidsånden på plads med helt præcise tegnestifter: girlbossens storhed og fald; tradwife-livet som ideologisk selvudslettelse; skærmtid som moderne synd. Jeg var målløs, dengang jeg læste Petersens pragtværk/karaktermord/portræt af den amerikanske skuespiller Armie Hammer i to dele (ham fra Call Me by Your Name, der senere blev cancelled for vist nok at være lidt kannibal). Så observant, så spidst.
Anne Helen Petersen har tidligere skrevet for BuzzFeed, men har nu sin egen hyperaktive platform på nyhedsbrevgiganten Substack (et medium, hvor man kan abonnere direkte på sine yndlingsskribenter), og hendes nyhedsbrev »Culture Study« er et ugentligt højdepunkt.
»Culture Study« via Substack.
Del:
