Kulturanbefalinger

Musik

Underhundsrock

For en måneds tid siden forsøgte jeg på aftenen at charmere mig ind til en koncert på Hotel Cecil i København, men løbet var kørt, der var udsolgt og allerede fyldt. Hovednavnet var det også udmærkede Mouritz/Hørslev Projektet, men jeg kom for opvarmningen: Knægt. En dansksproget, indierocket artist med blæseinstrumenter og synthpop i ascendanten. Knægt har udgivet et album, jeg skamlyttede hele sommeren: Månen Danser Pænest, hedder det. 

Et par dage efter koncerten befandt jeg mig på en vinbar, hvor jeg stjal en stol for næsen af netop Knægt – eller Malte Nordtorp, som han hedder – og jeg tror, at jeg fik formuleret en form for ros, men jeg kan dårligt huske det. Så nu får Knægt sin anbefaling her, i en sober version. Musikken, og især lyrikken, er meget lovende. Malte Nordtorp er lillebror til Asger Nordtorp med aliasset Guldimund, og det afspejler den lyriske stil, mens melodierne er noget mere tilgængelige. 

Her et udsnit af sangen »Pjerrot i Hongkong«: »Sig mig hvad der sker i dit hjerte for tiden!/ Hjælper al den snak, vi har haft lige siden/ du sad på min altan for første gang og sang/ Og vi lavede historier om Pjerrot i Hongkong/ Du spurgte mig om Brinkmann og Hamsun/ og jeg svared’ lige så hurtigt, jeg lige ku’ trække et svar ud af røven.«

Månen Danser Pænest, Knægt, Celeberation Records.

Magasin

Læsehestlekture

En råkold novemberdag i 2019 sumpede jeg rundt i den lille berlinerbutik do you read me?!, en monokron-minimalistisk magasin- og boghandel, som målt på en kaffeskala befinder sig i flat white-enden – alt er blødt og lækkert, ingen har antikvarisk mokkaånde. 

På en hylde bagest i butikken faldt jeg over et blad med så øretæveindbydende et navn, at jeg var nødt til at købe det med hjem: The Happy Reader. På forsiden var den amerikanske komedieskuespiller Owen Wilson fotograferet, og jeg forstod på omslaget, at den ene af magasinets hovedartikler var et interview om Wilsons forhold til litteraturen, mens den anden var essays og tekster kun om værket Meditationer af den romerske kejser Marcus Aurelius. 

Sådan er alle udgaver bygget op: stort portrætinterview af en kulturpersonligheds læsevaner og kritisk behandling af en klassiker. Og The Happy Reader er langt bedre, end navnet antyder. Jeg har endnu til gode at finde det i Danmark, men til gengæld købt det rundtomkring i Europa. Bladet udkommer halvårligt, skrives af freelanceskribenter og udgives i et samarbejde mellem forlaget Penguin Books og magasinet Fantastic Man. Det seneste nummer har skuespiller Tilda Swinton på forsiden, interviewet af forfatter Deborah Levy, mens anden halvdel behandler Odysseen.

The Happy Reader, Penguin Books og Fantastic Man.

Radio

Søndagsblues

Teknisk set er Danmarks Radio noteret som udgiver, men mixtapeprogrammet vær.her.nu opleves som et koncentrat af værten Mads Axelsens musikalske profil, som han har opbygget gennem mange år som radiovært, især på DR P6 Beat, hvor også vær.her.nu sendes hver søndag. Til trods for, at titlen lyder som en trussel fra en ilter digters internetblog i 2013, er vær.her.nu en både frisk og lindrende lytteoplevelse – og det skyldes især Mads Axelsens smag og gemyt. 

Han indleder hvert program med at minde lytteren om at sænke skuldrene og trække vejret, inden han spiller nichenyt og gammelkendt musik af den mere slumrende, indiemilde slags, indimellem så P6 Beatsk, at det næsten fremstår parodisk. Men det fungerer. 

Hver søndag, så længe programmet har eksisteret, har jeg sat den seneste udsendelse på anlægget, mens jeg har læst avisen, gjort rent, eller hvad man nu gør på en søndag, og det føles ikke som at lytte til radio, men som at få hjemmevisit af en høflig dj, der bare er glad for at kunne hjælpe lytteren med at runde ugen af med sindsro.

Vær.her.nu, Mads Axelsen, DR P6 Beat.

Medieportal

Grænseoverskridende 

Hvad skal der dog ske med den trykte presse, tænker jeg oftere på, end jeg burde, langt mere hyppigt end på Romerriget. Jeg skal ikke være sen til at indrømme, at jeg længe har tilhørt det mest stædige hold af tryksværteromantikere, og jeg har set det som små knæfald, hver gang en papirudgivelse, jeg holder af, lader sig komprimere af algoritmer eller ligefrem degraderer sin tilværelse til en udelukkende digital. Så meget desto mere begejstret bliver jeg, når jeg oplever eksempler på digitale ideer, der ikke har til formål at overskygge, men styrke fysiske og håndgribelige produkter. 

Sådan en idé er Eurozine: en tværeuropæisk magasinportal, hvis redaktion har hjemme i Wien, men som udmærker sig ved at forene 90 politisk-kulturelle, uafhængige publikationer fra de fleste europæiske lande. Essays, interviews, reportager, alt muligt, der har med det europæiske fællesskab at gøre. 

Det mest eksemplariske i mine øjne er, at Eurozine i samarbejde med de ofte små magasiner fra snævre sprogområder udgiver udvalgte artikler oversat til et af de europæiske hovedsprog, som kan læses på Eurozines site. På den måde fungerer Eurozine som en kurateret reklameplatform for kontinentets mange små og uddøende printmagasiner, som man også kan få fingrene i via Eurozine.

Eurozine.

Podcast

Kulturkynisme

Da årets vindere af den danske radiopris Prix Audio skulle findes i sidste måned, var der opbrud i juryen bag satireprisen. Flere medlemmer forlod juryen i protest over, hvor usjove de nominerede åbenbart var: »Det er ærgerligt, at comedy podcasts i Danmark mest er blevet til to mennesker, der taler sammen i et studie og griner af hinandens ting,« som et medlem citeres for i fagbladet Journalisten. 

Lad mig i den anledning anbefale en satirisk podcast, jeg har moret mig over i efterhånden en håndfuld år: Dårligdommerne. Her er ikke to værter, men tre, og de griner ikke af »hinandens ting«, men af udvalgte film og serier, som de uforfærdet kaster deres dårligdomme over. 

Hvert afsnit dissekerer et værk, ofte et dansk, som de tre nørdede værter har set til lejligheden, og som de gør sig umage med at pille fra hinanden ved at vise, hvorfor manuskriptet, klipningen, dialogen eller noget fjerde er, ja, til grin. Det lyder kynisk, og det er det, men konceptet reddes af, at værterne er fagligt vidende, respektfulde og vigtigst: sjove.

Dårligdommerne, Jacob Hinchely, Christopher Andersen, Troels Møller, alle podcastplatforme.