Klaphatten befinder sig altid inden for rækkevidde i det danske kulturliv. Det kan nok være, at vi ynder at præsentere Danmark som jantelovens hjemland, men i lighed med alle andre småstater har vi mere end svært ved at skjule vores begejstring, når udlandets opmærksomhed pludselig rettes mod vores meritter.

Der er få perioder i nyere tid, hvor verdens spotlys har brændt så varmt og så længe på dansk kultur som under 90ernes dogmebølge og i årene efter. Pludselig var det, som om en hel generation af danske instruktører og skuespillere udgjorde filmverdenens centrum. Ikke nok med, at det regnede ned over os med palmer og bjørne på Europas største filmfestivaler – med dogmemanifestets omfavnelse af strenge æstetiske regler og digital teknologi blev Danmark epicenter for en helt ny måde at lave film på.