Kor i klimaets navn

Tidligere har en række københavnske kirker lagt hus til såkaldte klimasorggrupper, hvor særligt unge mennesker mødtes. Men hvad er et klimakor? Mandag aften kunne man få syn for sagen, da koret med det insisterende navn God Energi inviterede til julekoncert i Lutherkirken på Østerbro.

Ved indgangen får man uddelt en til lejligheden bemærkelsesværdigt flot folder med aftenens program. Og det ville da heller ikke overraske, hvis der var en grafisk designer et sted i den flok, der nu går syngende ned ad trapperne fra kirkerummets to sidebalkoner. 

For er man af den opfattelse, at klimaaktivister kun er unge mennesker med karabinhage i bæltestroppen og 120 kroner på kontoen, kan man passende komme her og blive modbevist. Størstedelen af de godt og vel 60 sangere er voksne og ældre. 

Jeg tæller otte venlige nissehuer. Jeg gætter på, at flere ejer fast ejendom, og der er hverken sure eller triste miner, da de, som noget af det første, giver sig i kast med en omskrevet klimaversion af »Juletræet med sin pynt«.

Ægteparret Phie Ambo og Anders Morgenthaler siger velkommen. Før i tiden var de kendt som henholdsvis filminstruktør og tegneserietegner, men over en årrække har de også været meget aktive i klimadebatten, hvilket altså har ledt dem til at starte dette klimakor. 

Morgenthaler, der er iført et korlederhalstørklæde og fungerer som en slags vært, fortæller, at det hele startede for lidt over et år siden. De var 20 mennesker i en kælder. Nu mødes de hver mandag her i kirken for at øve, men med et aktivistisk projekt for øje: De tager simpelthen rundt til virksomheder i fossilindustrien og pensionskasser, der investerer i samme, og synger foran deres indgang. 

På korets Instagram-profil kan man se, at de for et par dage siden stod ude foran den internationale energivirksomhed TotalEnergies, og de har flere gange besøgt PFA Pension.

Korets navn skal altså forstås med et glimt i øjet. Det handler om omstillingen til grønne energikilder, men også om energien i fællesskabet. Sidstnævnte står korleder Christina Boelskifte iført flere nuancer af glimmersølv så sandelig for. 

Før vi giver os i kast med den version af »All I Want For Christmas Is You«, som Gitte på forreste korrække med julekugleøreringene har skrevet, deler Boelskifte publikum op i korstemmer, og opfordrer os til at skrue op for vibratoen, fordi det er jul. På et tidspunkt er hun så meget oppe at køre, at hun løber op ad kirkegulvet for at nå sit klaver i tide. 

Det er da også kendetegnende for aftenen i det hele taget, at der måske er mere energi til stede end decideret harmoni. Men det er vel også det, aktivismen – uanset hvem der udfører den – først og fremmest lever af. 

Henimod koncertens slutning synger vi den voldsomme »Dejlig var jorden«, inden Morgenthaler interviewer en familieterapeut om, hvordan man undgår julekonflikter med sin klimaskeptiske familie. Og skulle man lykkes med at få familien med på klimavognen, indeholder førnævnte flotte koncertfolder sågar også klimajulepynt, man kan klippe ud og hænge på juletræet: to store sorte dråber med påskriften Oil Kills og Stop Drilling.