Kongens fald

Det var syv måneder siden, de sidst havde set hinanden, og så måske alligevel ikke. Til linjeløbet ved VM i Wollongong i Australien sidste år forsvandt Remco Evenepoel nemlig så tidligt og succesfuldt ind i jagten på triumfen, at Tadej Pogačar muligvis slet ikke så ham, før han var ganske væk. Den søndag på den anden side af kloden var belgierens præstation igen fra en anden galakse, og det var den også i går i Liège-Bastogne-Liège. Pogačar nåede ikke engang til vendepunktet, da et styrt på de snørklede skovveje ved Ortho rev ham ud af billedet og ind i tvivlen om Tour de France-forberedelserne.

Evenepoel kører sine finaler kronisk alene, og med Pogačar på vej til hospitalet i Genk var der ingen andre, der havde så meget som skyggen af en chance for at stoppe ham. Modstanderne lignede på skift modige mænd, der blev rystet af en hvid hests galop mod mål. Det var alene et spørgsmål om, hvem der kunne hænge på i længst tid. For af – det røg de.