På cyklen til d’Angleterre gik det op for mig, at hotellet altid har været en del af mit liv.

Der var ikke meget schwung over København, da jeg cyklede rundt som knægt; Nørrebro var nedbøjede mænd med leverståhej i madkasserne, Vesterbro var bakkenbarter, kanyler og kvinder i rendestenen og mine fodboldhold i B93 et kludetæppe af havnearbejdersønner, grønthandlerjargon og violinspillende dengser.