Ingen vil savne os

Danmark er ude af EM, og det kan ikke komme bag på mange. Aftenens nederlag på 0-2 til Tyskland kan føles bittert. Vi havde trods alt vores chancer, og nøjeregnende VAR var ikke med os i flere situationer. Men den tyske sejr var knusende fortjent. Kasper Hjulmands momentvis apatiske landshold har ikke noget at gøre i en kvartfinale.

Landstræneren udviste det efterspurgte mod med sin startopstilling, der gav plads til Andreas Skov Olsen sammen med Christian Eriksen bag Rasmus Højlund. Desværre uden karantæneramte Morten Hjulmand. Kasper Hjulmands tyske kollega, Julian Nagelsmann, havde drejet på lidt flere knapper på sin noget større mixerpult.

Indledningen vakte mindelser om værtsnationens skotske massakre i EMs åbningskamp. Efter tre minutter blev Nico Schlotterbecks hovedstødsscoring annulleret for en halvulovlig screening i feltet. Få minutter senere tvang Joshua Kimmichs langskud Kasper Schmeichel ud i en flot, svævende redning.

De rådvilde danskere havde nok at gøre med at begå frispark på Jamal Musiala. Og så fulgte endnu tre chancer: Et nærgående Schlotterbeck-hovedstød; en helflugter fra Kai Havertz i en fri position efter Antonio Rüdigers storslåede fremlægning; og Musialas skævert efter at have parkeret Pierre-Emile Højbjerg med et trademark-træk.

Der var ikke engang spillet 15 minutter, og det lignede allerede verdens længste kamp. Men danskerne var ikke færdige. Defensiven fik bedre fat, ikke mindst Andreas Christensen. Christian Eriksen spillede sig ind i kampen og var tæt på, da Rüdiger fik tacklet den dansker tier i skudøjeblikket.

Det var derfor ikke helt til at bestemme, hvem den følgende vejrpause var bedst for: De dominerende tyskere eller de stædigt selvbjærgende danskere. I hvert fald måtte begge parter tilbringe en lille halv time i korridorerne i ly for sommertorden over Westfalenstadion.

Herefter gentog tyskerne deres lynstart. De var overalt. Havertz headede lige på Schmeichel, men også Højlund, der må forlade EM uden mål, fik et par chancer, størst efter Thomas Delaneys bolderobring, dybe løb og tværpasning. Den danske angriber forsøgte at vippe bolden over den fremstormende Manuel Neuer, men uden held.

Umiddelbart efter pausen – den planlagte – viste fodboldspillet sig fra sin mest lunefulde side. Først var det Danmarks tur til at blive underkendt, da Delaney var offside, inden Joachim Andersen sendte bolden forbi Neuer. Den danske forsvarer nåede at juble vildt, før kampens engelske dommer, Michael Oliver, traf sit ærgerlige valg.

Samme Andersen var uheldig kort efter, da han – og det skulle der endnu en VAR-revision til at fastslå – strejfede et indlæg med hånden i feltet. Straffespark, og sikker scoring af Havertz. Den tyske forward kunne have fordoblet føringen og afgjort kampen nogle minutter senere, men han sparkede forbi.

Nu åbnede kampen sig på vid gab: Danskerne skulle frem, Tyskland jagtede en afgørelse. Store chancer til Musiala i den ene ende og Rasmus Højlund i den anden. Det var derfor ingen kæmpe overraskelse, da netop Musiala midtvejs i anden halvleg løb fra danskerne efter Schlotterbecks fremlægning og passerede Schmeichel, som i en ellers stor kamp forekom vægelsindet.

Derfra var der ingen vej tilbage. Uden at anstrenge sig kørte Tyskland sejren hjem og er nu klar til det, der kunne ligne et brag af en kvartfinale: Mod spanierne, hvis de slår Georgien søndag.

Og Danmark? Det sluttede så her. En forglemmelig årgang, der bød på en god time mod England og en forventet overmatchning mod Tyskland, men mest af alt endeløse perioder af uambitiøst, langsommeligt, låst og forsagt spil. Og nul sejre i fire kampe.

Det danske herrelandshold anno 2024 står ikke noget godt sted. Hvor stærkt er overhovedet det materiale, Kasper Hjulmand har til rådighed? Virker landstræneren ikke selv slukket? Eriksen var vores bedste spiller, hvilket ikke kan komme bag på nogen. Mange af dem, der skal tegne fremtiden – Højlund, Andersen, Alexander Bah og Skov Olsen – fremstod underligt usikre.

Vi kan sagtens sidde og pille i det straffespark, tyskerne fik tilkendt, og det ville bestemt være en dansk specialitet. Men tilbage står, at ingen, absolut ingen, ved dette EM – udover os selv – vil vågne i morgen og savne Danmark.

Hver dag under EM skriver Asker Hedegaard Boye og Joakim Jakobsen om alt det, der sker til slutrunden. Følg med på weekendavisen.dk/em2024.