Vindøjet rastløshed

Fra i dag og indtil sent tirsdag aften byder EM 2024 på otte ottendedelsfinaler med deltagelse af to tredjedele af de lande, der for godt to uger siden indledte mesterskabet. Meget vil gå efter planen, enkelte øjeblikke – grusomme eller mirakuløse – vil blive stående i de nationale selvfortællinger for altid.

De kommende dages kampe vil således demonstrere det spøjse mellemspils natur: For de store, for hvem en kvartfinaleplads er et minimum, er der tale om en irriterende trædesten, hvis overflade nemt kan vise sig glat; for de undertippede, hvoraf flere aldrig er nået længere, er der tale om en port til det forjættede land.

I hvert fald syv af turneringens ottendedelsfinaler spilles i dét lys: Italien-Schweiz, Tyskland-Danmark, England-Slovakiet, Spanien-Georgien, Portugal-Slovenien, Rumænien-Holland og til dels Frankrig-Belgien. Her er det ene hold pæn favorit, mens det andet må leve i håbet. Og styrkeforholdet i den sidste ottendedelsfinale mellem Østrig og Tyrkiet? Østrigerne vandt 6-1 i en testkamp i marts.

Ottendedelsfinalerne er en sjælden størrelse, et historisk kompromis. Runden med 16 nationer fordelt på otte kampe kræver i sagens natur en stor turnering med mindst 24 deltagere, og det er først i det seneste årti, at denne midlertidige indkvartering efter gruppekampene, og før det for alvor går løs, er blevet en del af de kontinentale slutrunder.

I en EM-sammenhæng var det ikke før turneringen i Frankrig i 2016 – med udvidelsen fra 16 til 24 hold – at ottendedelsfinalerne blev introduceret. Tidligere var man hoppet direkte fra gruppespillet og over i de kvalitetstunge kvartfinaler. Det var dengang, knockoutfasen oftest kun var et anliggende for de største lande i selskab med en enkelt eller to overraskelser.

Først så sent som i 2019 indførtes ottendedelsfinaler ved de afrikanske og de asiatiske mesterskaber, og den dag i dag findes disse fortsat hverken ved Copa América (de sydamerikanske mesterskaber) eller Concacaf Gold Cup (Nord- og Mellemamerika). Her er kort og godt ikke lande nok.

Det er dog VM, vi må dvæle ved, hvis vi vil forstå ottendedelsfinalernes drakoniske karakter. Ved de første 12 verdensmesterskaber (1930-82) fandtes de ikke, men det gjorde de, husker mange danskere, ved VM 1986 i Mexico. Det var i disse hede dage, at værterne sendte Bulgarien hjem; brasilianerne, vesttyskerne, englænderne, argentinerne og franskmændene gik videre; og Belgien besejrede Sovjet efter forlænget spilletid.

Og så var det jo her, i den allersidste ottendedelsfinale 18. juni foran 38.500 tilskuere på Estadio Corregidora i Querétaro, at det fantastiske danske 80er-landshold med Morten og Jesper Olsen, Lerby, Berggren, Elkjær og Laudrup stødte på grund i det famøse sammenbrud mod Emilio Butragueños Spanien.

Efter et formidabelt gruppespil med tre sejre og ni mål var Danmark blandt favoritterne til at vinde VM, og det begyndte da også planmæssigt med Jesper Olsens straffesparksscoring kort efter den halve time. Men herefter faldt danskerne fra hinanden. Olsens fatale pasning på tværs af eget felt er kendt af enhver, og det samme er slutfacit: 1-5. En lussing, det tog dansk fodbold seks år at rejse sig fra.

Denne knivsæg er et grundvilkår i ottendedelsfinalerne. Senest Danmark deltog i dette lunefulde mellemspil, var mod Wales i Amsterdam ved EM i 2021. Det var her, nationalhymnen »Fire, fire, fire, fire … nuuuul« blev født, og den sommers fodboldfeber grundlagt. Tre år tidligere var ottendedelsfinalen anderledes ond ved os mod Kroatien under VM 2018 i Rusland. Efter en berusende indledning og en tæt kamp tabte danskerne på straffespark. Opgøret i Nisjnij Novgorod blev landstræner Åge Hareides sidste ved en slutrunde, mens kroaterne bare fortsatte og fortsatte – og endte med at vinde VM-sølv.

Det er denne vindøjede rastløshed – mellem håbet om en kvartfinale og ængstelsen over, at alting kan være ovre om bare et par timer – der venter Danmark og 15 andre europæiske nationer over de næste fire aftener.

Ottendedelsfinaler:
Kl. 18.00 Schweiz-Italien i Berlin. Vises på DR 1.
Kl. 21.00 Tyskland-Danmark i Dortmund. Vises på TV 2.

Hver dag under EM skriver Asker Hedegaard Boye og Joakim Jakobsen om alt det, der sker til slutrunden. Følg med på weekendavisen.dk/em2024.