Ikke Afrika

Dette er ikke en pibe,« meldes det ubestrideligt i Magrittes billede af piben, der ikke må forveksles med the real thing. Arrangørerne af ARoS’ omsider åbne udstilling er ude i en lignende afsværgelse, når de betitler deres udvalg af 26 samtidskunstnere født i eller med tilknytning til Afrika This is not Africa. Endda tilføjet den Star Wars-afledte underspecifikation: unlearn what you have learned.

For i vores hudløst postkoloniale tider, med Black Lives Matter og woke-politi på dupperne, er emnet noget af en hvepserede at stikke sine kuratoriske fingre i. Afrika slikker stadig sine sår efter århundreders transatlantisk slavehandel og kolonial udbytning, for ikke at tale om racistiske klicheer om fysiognomi, bizarre stammeskikke og primitiv naturnærhed. Denne tunge arv, der overtrumfer selv gyseligt kolonialistiske fantasmer som Orienten, Sydhavet og indianernes Nordamerika, gør et hvilket som helst bud på et afrikansk samtidsportræt til en vovet affære, der blot risikerer at gentage fortidens symbolske vold.