Punktum. 23. januar 2019 blev 24-årige Luigi Ovalles skudt under en demonstration mod landets socialistiske diktator. På sporet af en talentfuld digter og hans gådefulde død.
I Venezuela er alting altid værre i morgen
SAN CRISTÓBAL, VENEZUELA – Han havde aldrig demonstreret før og ville heller ikke med denne onsdag. Men da et festligt optog af børn og gamle og glade naboer svøbt i flag passerede forbi hans vindue den 23. januar om morgenen, ombestemte Luigi Angel Guerrero Ovalles sig. »Jeg går lige ned i byen og kigger lidt,« fortalte den krølhårede knægt sin kæreste i telefonen. Pas nu på dig selv, svarede hun, og hans mor gav ham en mandarin med i hånden.
Få timer efter lå han livløs på en flise nede i centrum, dræbt af et skud gennem venstre skulder, begge lunger og hjertet.
Del:
